|
Sidst opdateret: 19.11.10
|
Ved ansøgning om anlæg på søterritoriet skelnes der mellem større og mindre anlæg på søterritoriet.
Ansøgningsskemaet til mindre anlæg på søterritoriet benyttes ved ansøgninger om f.eks. bøjer og andre mindre fortøjningsanlæg, tømmerflåder og ved mindre arbejder, f.eks. forlængelse af en bro i eksisterende lystbådehavn.
Ansøgningsskemaet til større anlæg på søterritoriet benyttes ved ansøgninger om større arbejder f.eks. nyanlæg af lystbådehavn, udvidelse af eksisterende lystbådehavn, uddybning af sejlløb og en større opfyldning på søterritoriet.
Ansøgningsskemaerne, kan hentes her:
|
|
|
Ansøgningsskemaet kan gemmes på egen computer, hvorefter det er muligt at udfylde elektronisk. Alternativt kan skemaet printes ud og udfyldes i hånden. Fælles for begge metoder gælder, at ansøgningsskemaet skal printes ud og underskrives i hånden. Ansøgningsskemaet kan herefter indskannes og fremsendes i elektronisk format vedhæftet projektmateriale til kdi@kyst.dk eller med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks 100 7620 Lemvig Bemærk:
En ansøgning betragtes først som indkommet, når alle nødvendige oplysninger foreligger, hvorefter sagsbehandlingen kan påbegyndes. Det er derfor vigtigt at læse vejledningen til ansøgningsskemaet og udfylde skemaet udførligt.
|
Ved ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet, er det også muligt at ansøge online gennem en formular. Det betinger dog, at du har mulighed for at underskrive med NemID.
|
|
|