Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 14.00
Fredag: 8.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Forsøgsområde og opmåling

Sidst opdateret: 29.9.11
Afgravning af klittens bagskrant og profilering af klittens krone
Afgravning af klittens bagskrant og profilering af klittens krone
Opmålingsprojektet gennemføres i et område på Ndr. Thorsminde Tange. Område er udvalgt pga. en udpræget sandtransport henover klitten, som har medført problemer for baglandet.

Især i vinteren 2007/08 opstod der problemer med tilsanding af landevejen L181, som løber direkte bag klitten. Sandaflejringerne i vinteren 2007/08 var over det normale. Landevejen måtte flere gange ryddes for sand ved hjælp af maskiner. 

På grund af de kraftige sandaflejringer i vinter 2007/08 og den tætte placering af klittens østvendte skråning mod landevejen, blev der besluttet at afgrave klittens bagside på nogle udvalgte strækninger. Ved afgravning af klittens bagskråning, flyttes klittens østlige fod 10 m fra landevejen mod vest. På korte strækninger, især i forbindelse med lukning af eksisterede ramper over klitten, profileres også klittens krone.

På disse udvalgte strækninger, hvor afgravningen startede i november 2008, vil den afgravede og profilerede klit kunne give den bedste forudsætning for opmålingsprojektet og overvågning af sandets bevægelser.
Eksisterende rampe henover klitten på Ndr. Thorsminde Tange
Eksisterende rampe henover klitten på Ndr. Thorsminde Tange
Fotodokumentation af klittens bagskrænt
Fotodokumentation af klittens bagskrænt
Forsøgsområdet placeres i den nordlige ende af Ndr. Thorsminde Tange og opdeles i tre delområder af forskellige størrelse, som ligger inde i hinanden. Delområderne inddeles i et mikro-, et meso- og et makro-delområde. I hvert af disse tre delområder, bliver sandtransporten i forhold til vinden målt på forskellig vis.  

I makro-området bliver sandtransporten registreret ved hjælp af fotodokumentation. I regelmæssige tidsintervaller tages der fotos af klittens østlige skrænt, som skal dokumentere større forandringer på klittens bagside. Billedudsnittet fastlægges ved første fotografering og fastholdes ved de efterfølgende fotograferinger.
Fotodokumentation af erosionsmålestavene
Fotodokumentation af erosionsmålestavene
I meso-området opstilles såkaldte erosionsmålestave. Stavene bruges til at måle forandringerne af klittens overflade i faste intervaller. Overfladeforandringerne kan enten være, at sandet aflejres eller eroderes ved stavene. Yderligere dokumenteres hver erosionsmålestav ved fotografering med fast billedudsnit, hver gang erosionsmålestavene aflæses.
I mikro-området fortages den mest intensive overvågning ved hjælp af 27 specielle sandfælder ved navn MWAC (Modified Wilson and Cook sandfælde). Sandfælderne opstilles på toppen af klitten med fem meters afstand. Sandfælderne giver oplysninger om, hvor meget sand, der hvirvles op af vinden i forskellige højder over klittens overflade. I relation til den indfangende mængde af sand, kan der konkluderes på den sandvolumen, som transporteres af vinden.
Sandfælde (MWAC - Modified Wilson and Cook sandfælde)

Sandfælderne opstilles i et område, hvor den ene halvdel af fælderne placeres i et delområde med profilerede klittop, og den anden halvdel i naboområdet med uberørt klittop. Herved vil det være muligt at undersøge klitvegetationens indflydelse på sandtransporten.
Forsøgsopsætning for micro-området
Forsøgsopsætning for micro-området
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |  Fax +45 99 63 63 99  |  kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark