Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 14.00
Fredag: 8.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Hvad er høfder


Sidst opdateret: 11.8.11
Høfdegruppe ved Bovbjerg
Høfdegruppe ved Bovbjerg
En høfde anlægges vinkelret på kysten. Høfder bevirker den langsgående sandtransport, genereret af bølger og lokale strømninger, ikke kan passere uhindret langs kysten samt hindrer menneskers frie færden langs kysten. Formålet med etablering af høfder er at indfange sand og dermed reducere kysttilbagerykningen.

Det er en forudsætning for høfders virkning og stabilitet, at der er sand på strækningen. Sand aflejres på opstrøms side, mens der skabes erosion på nedstrøms side. Høfder har dermed store negative gener for strækningen nedstrøms.
 
Ved etablering af høfder er det nødvendigt at kompensere for sandtabet. Kombineres etableringen af høfder med kystfodring opnås en mere effektiv kystbeskyttelse, og forøget erosion på nedstrøms kyststrækninger undgås.
Høfdegruppe med terminal afslutning
Høfdegruppe med terminal afslutning
Høfder kan etableres enkeltvis eller i grupper. Ved etablering af høfdegrupper anbefales ydermere en terminal afslutning, hvilket dels bevirker en bedre fordeling af sediment i mellem høfderne samt mindsker skadelige virkninger nedstrøms. Da der er en del negative konsekvenser ved høfder anbefales nyetablering derfor sjældent. 
Principskitser for opbygning af en høfde
Principskitser for opbygning af en høfde
Høfders opbygning samt dimensioner kan være forskelligt samt have forskellige udseender. En høfde er typisk opbygget med en beton-, sten- eller sandkerne overlagt med sten eller blokke. Det anbefales at udlægge en filterdug under høfdekonstruktionen for at forhindre erosion, sætning samt at høfden sandgår.
Illustration af en høfde
Illustration af en høfde

Fordele ved høfder

  • Reducerer tilbagerykningshastigheden i det kystnære profil
  • Bredere strande på opstrøms side

Ulemper ved høfder

  • Blokere den langsgående sandtransport, hvilket giver forøget erosion nedstrøms
  • Standser ikke skrænterosion
  • Forringer strandens æstetiske værdi
  • Forstejling af kystprofil søværts for høfderne
  • Vanskeliggør passage på stranden
  • Skærper badesikkerheden
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |  Fax +45 99 63 63 99  |  kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark