Kystbeskyttelsesmetoder

Kystbeskyttelse påvirker kysten
Alle former for kystbeskyttelse påvirker i større eller mindre grad de naturlige processer på en kyst. Hos Kystdirektoratet mener vi, at der kun skal kystbeskyttes, såfremt det er nødvendigt. Kystbeskyttelsen skal sigte mod at være naturlig, teknisk optimeret og fremstå som en helhedsorienteret løsning. 

Der er ikke to kyster, som er ens, og det er derfor vigtigt, at de lokale forhold omkring bølger, vind, sedimenttransport, vanddybde mv. medtages i projekteringen af et kystbeskyttelsesanlæg. Dermed opnås den bedst mulige effekt, og negative følgevirkninger minimeres. En optimeret løsning kan kræve en kombination, hvor flere kystbeskyttelsesmetoder inddrages.

Etablering af hårde konstruktioner som høfder, bølgebrydere og stenkastninger medfører typisk store gener i nedstrøms retning. Det sediment, som høfder og bølgebrydere samler, samt det sediment havet nægtes adgang til ved etablering af eksempelvis skråningsbeskyttelse, mangler længere nede af kysten. Alle disse indgreb medfører erosion og kysttilbagerykning nedstrøms. 

Etableringen af hårde konstruktioner kan ikke standse kysttilbagerykningen af en erosionsramt kyst men kun reducere den. Derimod kan fodring med sand, ral eller lignende bremse kysttilbagerykningen, idet man her kunstigt tilfører det sediment, som ellers naturligt fjernes fra kyststrækningen af havets kræfter. Det er vigtigt at opnå forståelse af, hvad der beskyttes imod, således at den rigtige løsning vælges.

For nærmere information om kystbeskyttelsesmetoder, se menuen til venstre eller kontakt Kystdirekotratet, kdi@kyst.dk eller 9963 6363.