|
Sidst opdateret: 19.4.10
|
|
For at have styr på påvirkningerne på kysten, samt for at have et godt grundlag for stormflodsberedskabet, måler KDI vandstande og vinddata en række steder i landet. Desuden får KDI en række målinger fra havnene på vestkysten samt fra DMI's målere langs den jyske vestkyst.
Målingerne foretages normalt 6 gange i timen og sendes via TDC's alarmnet direkte til KDI. Her opsamles data og lægges i en central database. Målingerne ligger normalt i databasen ca. 4-5 minutter efter, at målingen er foretaget. Målingerne vil dog som regel først ligge på internettet 10-15 minutter senere
|
Vandstandsmåler ved Ribe Kammersluse
Vandstandene måles i forhold til Dansk Vertikal Reference (DVR90). Der bruges to forskellige principper til at måle vandstande. I vadehavet måles vandstanden i et rør, hvori det er placeret en flyder med lod, som så måler vandstanden. Vandet løber ind i røret gennem et lille hul, som forhindrer, at målingen bliver påvirket af eventuelle bølger.
Andre steder måles vandstanden ved hjælp af en tryksensor. Her vil eventuelle bølger påvirke det tryk, der måles. For at få den rigtige vandstand uden bølger måles der derfor over 4 minutter, og en middelværdi benyttes som den korrekte vandstand.
|
Mast med monteret vindmåler
Vindmålinger foretages ved at måle vindens hastighed og retning i 10 minutter. Herefter midles målingen og middelværdien gemmes som den aktuelle vind. Af de 10 minutters registreringer findes desuden den største vindhastighed, som har en varighed på mindst 3 sekunder. Denne værdi gemmes som vindstød.
Udover vind og vandstandsmålinger, måles der flere steder også lufttryk og temperatur. Disse gemmes ligeledes i databasen.
|
|
Alle de data, der måles og lægges i KDI's centrale database gennemgår et løbende kvalitetscheck for at sikre, at data er korrekte. Desuden tilses KDI's målestationer med faste tidsintervaller. For vandstandsmålere er det ca. 4 gange årligt. For vindmålere gælder, at de renoveres hvert 3. år.Der er ikke udført kvalitetscheck på de data, der løbende lægges ud på internettet.
|
|
|