|
Sidst opdateret: 29.9.11
|
Ved planlægning og dimensionering af oversvømmelses- og erosionsbeskyttelse er det afgørende, hvilke vandstande, som vil kunne forekomme på lokaliteten. Derfor måles vandstanden automatisk mange steder i landet. Kystdirektoratet beregner, hvor ofte høje vandstande vil optræde statistisk set ud fra de målte vandstande fra ca. 53 lokaliteter, de såkaldte Højvandsstatistikker. Se de nyeste højvandsstatistikker fra 2007 her i et aktivt flashprogramTil kystplanlægningsværktøjet har Kystdirektoratet udviklet en screeningsmodel for, hvilken højvandstand, som statistisk set vil forekomme et givent sted hvert 20, 50 eller 100 år. Beregningerne er foretaget ud fra interpolation mellem de målte vandstande 53 steder i landet. De beregnede højvandstande kan anvendes til at få en indikation af, hvor høje vandstande en lokalitet vil kunne blive udsat for i den nærmeste fremtid. Ønskes en mere præcis beregning kan der anvendes avancerede numeriske modeller, som kan beskrive ekstremvandstanden på en given lokalitet mere detaljeret og præcis. Sådanne beregninger kan eksempelvis foretages af rådgivende ingeniørfirmaer. Fremtidens vandstandeI fremtiden forventes det, at middelvandstanden i Danmark vil stige, og derfor vil ovennævnte højvandstande også stige som følge heraf. Ud fra Regeringens klimatilpasningsstrategi, IPCC og Danmarks Meteorologisk Institut har Kystdirektoratet derfor tolket fire mulige scenarier for stormvandstandsudviklingen fra 2010 frem til år 2100. Disse benævnes et lavt, et middel, et højt og et meget højt scenarium. Disse kan anvendes til at undersøge, hvor følsom en given problemstilling er i forhold til højvandstandenes udvikling i fremtiden, og til at foretage en fleksibel klimatilpasning i forholdet til den reelle vandstandsudvikling. Det tidslige forløb af de fire scenarier kan ses i nedenstående figurer for henholdsvis den jyske vestkyst og de indre danske farvande.
|
Stigning i stormvandstand, Jyske Vestkyst
|
Stigning i stormvandstand, Indre farvande
|
|
De førnævnte højvandsstatistikker er derfor fremskrevet med den tolkede vandstandsudvikling baseret på de fire scenarier, et lavt, et middelt, et højt og et meget højt.
Resultatet er en screeningsmodel for hvilken højvandvandstand, som statistisk set kan forventes i Danmark hvert 50 eller 100 år i år 2050 og år 2100. I screeningsmodellen er effekten af forventet forøget vindstyrke fra vest inkluderet.
Screeningsmodellen kan hentes som Google Earth filer - .kmz
For hvert af de tre år 2010, 2050 og 2100, er der således filer indeholdende den mulige 50 og 100 års højvandstand for hvert af de fire scenarier:
År 2010 (.kmz-fil, revideret: 9. december 2009)
|
|
År 2050 (.kmz-fil, revideret: 9. december 2009)
|
|
År 2100 (.kmz-fil, revideret: 9. december 2009)
|
Ønskes en mere præcis beregning kan der anvendes avancerede numeriske modeller, som kan beskrive de forventede fremtidige højvandvandstande på en given lokalitet mere detaljeret og præcis. Sådanne beregninger kan eksempelvis foretages af Danmarks Meteorologiske Institut.
|
|
|